onsdag den 15. maj 2013

Livet er skrøbeligt - husk at nyde det!

Man opdager hurtigt hvordan livet kan ændre sig fra den ene dag til den anden, og pludselig blive vendt op og ned på alt!

d. 13 marts fik jeg et opkald om at min bedste veninde var død dagen før. Hun fejlede intet, og var sundt, veltrænede og generelt den sidste jeg forestillede mig bare sådan kunne dø. Men pludselig var hun væk.

Andre der har oplevet døden komme så pludselig og som har et godt råd til hvordan man får hverdagen til at fungere optimalt igen?

I søndags var det 2 måneder siden hun fik sine vinger, og jeg savner hende mere for hver dag der går, og for hver dag bliver det sværere at accpetere at hun aldrig vil komme ind af min dør igen!

Jeg vil altid savne hende, jeg vil lære at leve med savnet, for jeg vil aldrig glemme hende <3



Denne oplevelse, og den enorme følelse af savn som konstant hænger i min krop har væltet mig fuldstændig, og derfor har der været ret så stille på denne side, jeg lover jeg vender stærkt tilbage, og jeg har lige så meget motivation som før (hvis ikke mere) på at vise jer alle de lækre ting som jeg skaber i køkkenet!

For at vende stemningen lidt, så er jeg altså også nød til at fortælle verden at jeg er meget spændt for tiden, jeg blev kontaktet af en fra TV2 som caster til et nyt madprogram, så nu går jeg spændt og venter på om jeg hører mere! - Kryds fingre for mig alle sammen ! :)

Håber i har det godt, og hold fast - jeg lover der kommer indlæg om mad snart ! <3<3

kærlighed til jer, og husk at nyd livet! <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar